Portvin fås i mange forskellige farver, kvaliteter og prislag. Dyrest er de portvine, som er benævnt med årgang. Hver kvalitet har sin egen betegnelse:
- Ruby – er den enkleste og billigste type af portvin, navngivet efter sin oftest rubinrøde farve. Den lagres i 2-3 år, hvorefter den tappes på flaske og sælges. Den er kendt for at have en stærk, lidt brændende smag.
- Ruby Reserva – en lidt finere Ruby-portvin. Har lidt mere farve og dybde i smagen end den almindelige Ruby.
- Tawny – anvendtes tidligere om portvine, som var lagret i længere tid end en Ruby på grund af vinens gyldenbrune farve. I dag produceres Tawny oftest af lysere druer end Ruby og lagres lige så længe som denne.
- Aged Tawny – har lagret på fade i seks år eller mere. Denne type portvin får ofte en mere silkeagtig konsistens og mindre brændende smag. Alderen på aftapningstidspunktet angives på etiketten. De dyreste har lagret på fade i over 40 år.
- Colheita – er en betegnelse, som anvendes om Tawny-style portvine med angivelse af høstdatoen på forsideetiketten. På bagsideetiketten angives tappeåret. Skal have lagret minimum 7 år på træfade, men de fleste lagres betydeligt længere.
- Vintage Port – er en årgangsportvin, som kun produceres af gode årgange. Portvinen aftappes efter 2-3 års lagring og sælges. Herefter kan køberen selv lagre vinen i det antal år, vedkommende foretrækker. Denne portvin er noget af det mest holdbare vin, der kendes.
- Late Bottled Vintage Port (LBV) – er en Vintage Port, som har lagret i 4-6 år på fade, før den hældes på flasker. Nogle typer kan godt drikkes direkte efter aftapningen, men de fleste LBV-portvine vinder ved længere tids lagring på flasken.
- White Port – er portvin produceret af grønne druer. De findes både i unge udgaver, som har lagret på fade i 2-3 år og i ældre, der har lagret 20-30 år, før de er blevet hældt på flaske. Denne portvinstype er god at servere afkølet som aperitif.
Vores indkøbstip til portvin: Vil du have et godt køb i årgangsportvin, kan vi anbefale en LBV-type. Den er billigere end den meget hypede og derfor dyrere Vintage Port. LBV-portvine behøver heller ikke lagre nær så længe på flasken som Vintage Port. Men den kan sagtens gøre det med stor sikkerhed for en god drikkeoplevelse – selv om både 10, 20, 30 eller mange flere år.
Portvinens historie
Portvinen er et resultat af de handelskrige, der rasede mellem England og Frankrig op gennem 1600- og 1700-tallet. Det medførte alt lige fra brandbeskatning på fransk vin og til handelsblokader og andre drillerier fra begge landes side.
Det betød, at engelske vinkøbmænd allerede i løbet af den sidste del af 1600-tallet var begyndt at interessere sig for den portugisiske vinproduktion. Det skyldes primært, at der altid havde været tætte relationer mellem de to lande på trods af afstanden.
De engelske vinkøbmænd slog sig ned i havnebyen Porto på den portugisiske nordkyst. Den lå godt i forhold til udskibning til England og der var vinproduktion i umiddelbar nærhed af byen. Englænderne syntes dog, at områdets vine var lige lovlig tynde og sure i smagen. Derfor søgte vinkøbmændene længere ind i landet langs Douro-floden.
Her fandt de nogle meget anderledes, mørke og skarpe rødvine. De var produceret ved en hurtig og meget hidsig gæring. For at sikre sig, at de kom frem til England i god stand, tilsatte købmændene derfor cognac til vinen, så den kunne stabilisere sig inden udskibningen. Derved blev eventuelt tilbageværende gærceller dræbt, så vinen ikke gærede videre under rejsen.
Hermed var portvinen født! Dens popularitet i England blev op gennem 1700-tallet hjulpet godt på vej af gunstigere told på portugisiske vine. Populariteten og efterspørgslen blev på et tidspunkt så højt, at der blev svindlet med portvinen ved at hælde sukker og hyldebærsaft i dårlige portvine for at forbedre smagen.
Det var en af årsagerne til, at den portugisiske premierminister i 1756 indførte et afgrænset område omkring Douro-floden, hvor der måtte produceres portvin. Alle andre steder blev det forbudt. For en sikkerheds skyld blev alle vinmarker udenom dette område ryddet af staten.
Vinklimaet i portvinsområdet
Portvinsområdet er siden 1756 blevet udvidet flere gange. Det er et område, der ligger i læ for Atlanterhavet, beskyttet af Serra do Marão-bjergkæden. Jordbunden er tynd og stenet. Den ligger på en undergrund præget af granit og schist, en særlig lagdelt klippeart.
Vinmarkerne ligger på terrasser på stejle bjergsider på hver side af Douro-floden. Terrasserne er hugget ud i den porøse schist-sten og var tidligere meget smalle. Men op gennem 1970’erne blev terrassesystemet ændret, så markerne blev større og der blev plads til flere planter pr. hektar, samtidig med at afstanden mellem rækkerne blev bredere. Det har gjort det muligt at køre rundt i vinmarkerne med små traktorer på larvefødder. Nedbørsmængderne kan komme helt om på 1500 mm om året, og temperaturen runder tit de 35 grader om sommeren. Så ikke nok med at vinmarkerne ligger uvejsomt, klimaet er også forholdsvist varmt til vindyrkning.
Druesorterne i portvin
Der anvendes over 80 forskellige druesorter til portvinsproduktionen. Faktisk var det først op i 1990’erne, at vinavlerne begyndte at interessere sig for, hvilke druer det rent faktisk var, som de dyrkede. Her viste det sig, at der oftest var både 20 og 30 forskellige sorter på den samme vinmark. Det gør portvin til en af de mest varierede blandingsvine.
Men allerede i løbet af 1970’erne var producenterne begyndt at klassificere, hvilke druesorter der var mest velegnede til portvinsproduktion. Det førte med tiden til, at nye vinmarker primært blive tilplantet med nogle af disse sorter.
Det drejer sig primært om lokale blå druesorter som Touriga Nacional, Tinta Barroca, Touriga Franca, Tinta Cão og Tinta Roriz. Sidstnævnte er den samme druesort, som den spanske nationaldrue Tempranillo.
Blandingsforholdene varierer meget fra producent og til producent. Nogle steder anvendes der også andre, mindre brugte druesorter i produktionen. Så der er på mange måder stor variation på druerne i en portvin.
Sådan produceres portvin
Portvinen blev oprindelig produceret meget traditionelt ved at træde druerne i store stenkar, kaldet lagares. Herved begyndte druerne at gære. I dag er trædeprocessen mekaniseret de fleste steder.
Efter omkring et døgn bliver vinen hældt fra stenkaret og over i et kar, der allerede er fyldt en femtedel op med druesprit, som med årene har afløst cognac. Druespritten har en alkoholprocent på lige under 80 %. Herved dræbes gærcellerne, og resultatet bliver en ung, brændende vin med en alkoholprocent på omkring 20 %.
Derefter lagres portvinen på fade i en kortere eller længere periode, inden den hældes på flaske.
Portvins holdbarhed efter åbning
Især Tawny-portvine er gode til at holde sig efter åbning. Lægges de på køl, kan de nemt holde sig i op til et halvt år efter åbningen.
Ruby-portvine har væsentlig kortere holdbarhed, når de først er blevet åbnet. De øvrige portvinstyper ligger holdbarhedsmæssigt mellem disse to. Dog gælder det altid, at når portvinen først er blevet trukket op, skal de opbevares på køl.
